Denne pasta bolognese er fyldt med lækre grøntsager der bidrager med smag, fylde, fibre, mæthed og ekstra sundhed, og jeg elsker alt ved det. Jeg vil aller helst spise kødsaucen sammen med en rigtig god spaghetti, men du kan også servere fuldkornspasta, squashpasta, fintsnittet spidskål eller hvad du ellers kunne have lyst til, sammen med.
Varm en gryde op med en spiseksefuld olivenolie i.
Hak løg og hvidløg fint, og brun det i gryden med olie.
Tilføj hakket oksekød og brun det sammen med løg og hvidløg.
Skyld alle grøntsagerne grundigt.
Skær champignoner og bladselleri i små tern, kom det op i gryden og brun det af, det giver en bedste smag fra champignonerne når de er brunet af.
Riv gulerødder og squash, kom det i gryden sammen med hakkede tomater, tomatpuré, oksebuillon, balsamicoeddike, vand, oregano og basilikum.
Bring grydens indhold i kog, skrig ned for varmen og lad det simre under låg i mindst 20 minutter. Men meget ger 2-4 timer. Jo længere tid kødsovsen får lov at simre jo mere intens og lækker bliver den i smagen.
Smag kødsovsen til med salt og peber.
Kog din spaghetti efter pakkens anvisninger og servér den færdige spaghetti bolognese med frishøvlet parmesan og evt. frisk basilikum på toppen.