Kom hasselnødder, sukker, kanel og vand på en stegepande, og bring det i kog ved middel varme. Rør i nødderne undervejs.
Når vandet fordamper vil sukkeret begynde at krystallisere, fortsæt med at røre i nødderne med jævne mellemrum.
Når sukkeret er krystalliseret og blevet hvidt, skruer du en lille smule ned for varmen, nu skal sukkeret nemlig smelte en lille smule uden på nødderne, så de bliver fine, gyldne, let blanke og sprøde. Det er også nu den karakteristiske duft begynder at sprede sig i køkkenet. Sørg for at røre rundt i nødderne hele tiden, og pas på at sukkeret ikke smelter for meget, for så glider det simpelthen af nødderne.
Når sukkeret på hasselnødderne er blevet gyldent og let blankt er de færdige.
Fordel dem på et stykke bagepapir, sørg for at slikke dem ad med en ske eller gaffel, ellers har du et stor hård klump når de er kølet af.
Noter
Opbevaring – Du kan både opbevare de brændte nødder i et lufttæt glas, en cellofanpose eller i en papirspose.
Smag – Vil du give de brændte hasselnødder et lille twist, kan du tilføje en teskefuld kanel, lidt lakridspulver, vaniljepulver, kardemomme, flagesalt eller appelsinskal. Det giver en dejlig smag til mandlerne.
Tålmodighed – Hav tålmodighed når du laver de brændte hasselnødder, det giver det bedste resultat. Og på den måde sikre du dig, at du får perfekte brændte mandler.