Klassiske brændte mandler, sådan om du kender dem fra diverse julemarkeder eller på gader og stræder i byen, hvor duften af jul og lune mandler med lækker gylden karamel spreder sig.
Kom mandler, sukker og vand på en stegepande, og bring det i kog ved middel varme. Rør i mandlerne undervejs. Når sukkeret begynder at tykne drys lidt flagesalt på mandlerne.
Når vandet fordamper vil sukkeret begynde at krystallisere, fortsæt med at røre i mandlerne med jævne mellemrum.
Når sukkeret er krystalliseret og blevet hvidt, skruer du en lille smule ned for varmen, nu skal sukkeret nemlig smelte en lille smule uden på mandlerne, så de bliver fine, gyldne, let blanke og sprøde. Det er også nu den karakteristiske duft begynder at sprede sig i køkkenet. Sørg for at røre rundt i mandlerne hele tiden, og pas på at sukkeret ikke smelter for meget, for så glider det simpelthen af mandlerne.
Når sukkeret på mandlerne er blevet gyldent og let blankt er de færdige.
Fordel dem på et stykke bagepapir, sørg for at slikke dem ad med en ske eller gaffel, ellers har du et stor hård klump når de er kølet af.
Noter
Opbevaring - Du kan både opbevare de brændte mandler i et lufttæt glas, en cellofanpose eller i en papirspose.
Smag - Vil du give de brændte mandler et lille twist, kan du tilføje en teskefuld kanel, lidt lakridspulver, vaniljepulver, kardemomme, flagesalt eller appelsinskal. Det giver en dejlig smag til mandlerne.
Tålmodighed - Hav tålmodighed når du laver brændte mandler, det giver det bedste resultat. Og på den måde sikre du dig, at du får perfekte brændte mandler.