Go Back
+ servings
Jordbær-rabarber kompot

Jordbær-rabarber kompot

4.86 fra 7 stemmer
Antal: 3 glas
Forberedelse35 min
Tilberedelse15 min
I alt50 min

Ingredienser

  • 400 g rabarber
  • 250 g jordbær
  • 150 g sukker ((kan erstattes af 150 g sukrin gold eller ca 4 tsk flydende 'perfect sød' fra Easis))
  • 1 øko citron ((skal og saft))
  • 1 knsp vaniljepulver

Sådan gør du

  • Skyl rabarber og jordbær for jord, skær den grønne top af jordbærene, og skær top og bund af rabarberne.
  • Skær rabarberne i tynde skiver og kom dem i en gryde, sammen med jordbærene.
  • Tilføj sukker, vanilje, citronsaft og citronskal til gryden, og vend det hele godt sammen.
  • Lad gryden stå i ca. 30 minutter. Til Jordbærene og rabarberne har dannet en masse væske.
  • Bring gryden med jordbær og rabarber i kog, og ladet det koge i ca. 15 minutter, under låg.
  • Når det har kogt i 15 minutter rører du godt rundt i det, med et piskeris. Jeg kan godt lide, når konsistensen er cremet og forholdsvis glat. Men foretrækker du en grovere konstistens, så lad være at røre så meget i den.
  • Skold 3 glas med kogende vand, og fordel den varme jordbær-rabarber kompot i glassene. Kom låg på med det samme.
  • Når jordbær-rabarber kompotten er blevet kold, er den klar til servering.
  • Velbekomme

Køkken noter

Jordbær-rabarber kompotten holder fint i køleskabet i 1 - 1 1/2 uge.
Du kan også sagten fryse den.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.