Rødkålssalat med vindruer og græskarkerner

roedkaalssalat-med-vindruer-og-graeskarkerner

En frisk og sprød rødkålssalat med vindruer og græskarkerner, er en nem og lækker vintersalat. Det sprøde let bitre rødkål har fået skønt selskab af friske appelsiner, syrlige vindruer, og søde abrikoser. Det er altså lækkert.

Spiser man ikke kun rødkål til jul?

Hvordan undgår man egentlig at en rødkålssalat ikke bliver julet? Jeg synes tit at rødkål får sådan en ‘julevibe’ som jo er virkelig dejligt op til jul, men resten af året er det måske knap så værdsat.

Jeg havde købt et helt rødkål, og lavede denne cremede rødkålssalat med peanutdressing af den ene halvdel. Det betød at jeg stod med et halvt rødkålshoved som jeg ikke anede hvad jeg skulle bruge til. Det lykkedes dog til sidst, at lave en rødkålssalat med vindruer, som ikke så julet, og som faldt i rigtig godt jord ved middagsbordet. Jeg serverede salaten sammen med ovnstegt kylling med krydderurter. Det er ikke sidste gang jeg har lavet det sammen.

Få opskriften på rødkålssalat med vindruer og græskarkerner her:

5 fra 2 stemmer
Rødkålssalat med vindruer og græskarkerner
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 600 g rødkål
  • 2 appelsiner
  • 1 håndfuld grønne vindruer
  • 8 tørrede abrikoser
  • 2 spsk græskarkerner
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk æblecider eddike
  • 1 spsk agavesirup
  • 1/2 tsk salt
Sådan gør du
  1. Skyl og snit rødkålen fint. Jeg bruger et mandolinjern, det det gør det endnu nemmere at skære det tyndt.

  2. Masser rødkålen med olivenolie, æblecider eddike, agavesirup og salt.

  3. Skær top og bund af appelsinerne, skær skrældene af siderne og skær appelsinerne i skiver.

  4. Skyl og halver vindruerne.

  5. Skær abrikoserne i skriver, og vend den masserede rødkål, appelsinskiver, vindruer, abrikoser og græskarkerner sammen og server den færdige rødkålssalat.

Sense håndfuldsfordeling af rødkålssalat med vindruer og græskarkerner

Jeg vil anbefale at du tager to store håndfulde af salaten, og tæller den sådan her. Du får to håndfulde grøntsager og frugt (hf 1+2), en halv håndfuld stivelse grundet de tørrede abrikoser (hf 4) samt en spiseskefuld fedt.

Det betyder at du selv bør supplere med en håndfuld protein (hf 3), det kunne være i form af ovnstegt kylling. En halv håndfuld stivelse (hf 4), evt. i form af ovnbagte kartofler, og to spiseskefulde fedt, i form af sovs, eller et stykke mørk chokolade til dessert.

Mulighederne er mange, og det er helt op til dig, hvad du ønsker at spise til din rødkålssalat med vindruer.

Hf 1+2: rødkål, appelsiner, vindruer.
Hf 3: intet.
Hf 4: tørrede abrikoser.
Fedt: græskarkerner, olivenolie.
Smagsgiver / Gratis: æblecider eddike, agavesirup, salt.

Skriv en kommentar

avatar

  Tilmeld dig  
Underret om
xanax