100ghvid hvedemel(kan erstattes af andet groft mel)
Tilberedelse
Jeg laver dejen på min elskede røremaskine, har du ikke en, kan du sagtens lave dejen med håndkraft.
I skålen til røremaskinen smuldres gæren, og blandes med sukker, lillefinger lunt vand (det er en temperatur vandet har, når det hverken er varmere eller koldere end din lillefinger), salt, olivenolie og lunt mælk. og rør gæren ud i vandet.
Tilføj melet lidt af gangen imens dejen røres på lav hastighed. Når alt melet er i dejen, æltes den ved mellem hastighed i 5 minutter, til den slipper skålens kanter. Dejen skal være let blød, men uden at være klistret
Lad dejen hæve tildækket, i 1 time, til dejen er cirka dobbelt størrelse.
Når dejen har hævet, deles den i 8 lige store stykker. Form hvert stykke let rundt, og rul dem ud på et meldrysset bord, med en kagerulle, til cirka 5 mm. tykkelse. Prik brødene med en gaffel, så de ikker puffer helt op som pitabrød.
Varm en stegepande godt op til lidt over medium varme (jeg sætter min kogeplade på 8 ud af 12).
Når stegepanden er blevet varm, beges fladbrødene ét ad gangen. Der skal have cirka 2 minutter på hver side. Pas på det ikke får for meget, så bliver det nemlig sprødt, og kan dermed ikke foldes, som et græsk fladbrød skal kunne. Fortsæt til alle fladbrødene er bagt.
Efterhånden som fladbrødene bliver bagt, kommes de på en tallerken, og dækkes med et rent viskestykke. Sådan holder de sig varme og bløde.
Noter
De græske fladbrød kan sagtens bages, køles ned og genopvarmes et par minutter i ovnen. Det bliver de bestemt ikke dårligere af.