Fyld en mellemstor gryde med vand, og bring vandet i kog.
Skyld broccolien og rødkålen grundigt.
Når vandet koger, kommes broccolien deri. Lad det ligge i cirka 3 minutter. Dyp broccolien i en skål med koldt vand, og læg det på et rent og tørt viskestykke og lad det tørre.
Snit rødkålen så tyndt du kan. Jeg bruger et mandolinjern, det giver mulighed for at snitte rødkålen endnu tyndere end jeg selv kan med en kniv.
Del broccolien i mindre buketter. Brug også stokken, skær det yderste hårde lag væk. Resten af stokken skæres i små tern.
Tag to appelsiner, skær top og bund af. Skær også skralden af siderne, så du får alt det hvide med af. Skær derefter appelsinerne i tern.
Dressing
Rør peanutbutter, citronsaft, saften fra en appelsin, salt og peber sammen.
Vend dressingen sammen med rødkål, broccoli, appelsin, tranebær og mandler.