Grillede asparges med laks og rucola

grillede-asparges-med-laks-og-rucola

Grillede asparges med laks og rucola er noget nær det nemmeste her i sommervarmen. Det er hurtigt at lave, ligger ikke så tungt i maven og så smager det jo skønt. De friske grønne asparges, smager næsten som friskbælgede ærter. Jeg er simpelthen pjattet med det.

Generelt spiser jeg ret mange grønne asparges, når du altså er i sæson. Det er der naturligvis kommet et par skønne opskrifter ud af.

Findt blandt andet min opskrift på pikant mørksej med asparges her. Eller disse sprøde butterdejspakker med asparges, som vil tage sig godt ud her til sommer.

Grillede asparges med laks og ruccola

Få opskriften på grillede asparges med laks og rucola her:

5 fra 4 stemmer
Grillede asparges med laks og ruccola
Grillede asparges med laks og rucola
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
5 min
Samlet tid
10 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 2 bundter grønne asparges
  • 300 g rucola
  • 400 g varmrøget laks
  • 1 1/2 dl creme fraiche 6%
  • 1/2 bundt dild
  • citronsaft
  • salt og peber
Dertil
  • evt. et et stykke ristet surdejsbrød
Sådan gør du
  1. Skyl asparges og rucola, læg rucolaen på et rent viskestykke, og dup det tørt.

  2. Knæk bunden af de grønne asparges, og grill dem, til de er møre. Du kan sagtens bruge en grillpande.

  3. Skyl og hak dilden fint. Rør det i creme fraichen, og smag til med salt, peber og citronsaft.

  4. Lav enten én stor servering, som folk tager fra, eller anret på 4 tallerkner.

  5. Fordel rucolaen på tallerknerne, og derefter fordeles de grønne asparges.

  6. Pluk laksen fra hinanden, og fordel laksen oven på aspargesene.

  7. Top med creme fraiche dressing.

  8. Velbekomme!

Sense håndfuldsfordeling af grillede asparges med laks og ruccola:

Jeg synes, at der er en tilpas mængde grøntsager, til at tælle det for to håndfulde (hf 1+2), har du store eller små hænder, kan du rette lidt til i mængden.

Du får også en fornuftig mængde protein (hf 3). Dog med det i mente, at hvis du har store hænder, godt kan tilføje lidt ekstra at det smarte protein. Meget gerne et pocheret eller blødkogt æg. Det vil også klæde retten.

I selve retten, er der ingen stivelse (hf 4). Jeg foreslår at du spiser en skive surdejsbrød sammen med. Det kan også være en skive rugbrød eller andet groft.

Der er faktisk heller ikke tilføjet noget fedt i retten. Det betyder, at du frit vælge, hvordan du vil spise dine 3 spiseskefulde fedt.
Undlader du eksempelvis at spise stivelse til dine grillede asparges med laks, så er der plads til en lille dessert i form af en håndfuld friske og søde jordbær toppet med 3 spsk. piskefløde. Jo jo, det kan da faktisk godt gå hen og blive helt festligt.

Til sidst får du 2 spsk. mælkedressing i form at cremefraiche 6% og dild.

Hf 1+2: grønne asparges, rucola, dild
Hf 3: varmrøget laks
Hf 4: surdejsbrød
Fedt: intet
Mælkedressing: creme fraiche 6%.
Gratis / Smagsgiver: citronsaft, salt og peber


 

Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker når i deler jeres meninger og tanker med mig, og jeg er meget taknemmelig for at i tager jer tid til det.

Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #MariaSilje så jeg kan følge med hos dig, det er så hyggeligt.

Kærlig hilsen

Maria Silje

Skriv en kommentar

avatar

  Tilmeld dig  
Underret om