Annonce

Bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål

bøf stroganoff

Skøn bøf stroganoff med svampe. Her er den serveret med en kartoffelmos fyldt med skjult blomkål og et tvist af peberrod. Det er bare hammer lækkert.

Rigtig mange danskere er hjemme i disse uger, det giver mere frirum til at lave simreretter, bage boller og være sammen med familien. Måske skal du arbejde imens du er der hjemme? Det skal jeg. Jeg har min arbejdsplads her hjemme, så jeg kan fortsætte med at lave lækre opskrifter til glæde og gavn for dig.

Simreretter er skønne, når man har lidt ekstra tid. Du bruger ikke længere tid på at lave maden, end hvis du laver pasta med kødsovs, for gryden passer sig selv, imens du kan lave alt muligt andet.

Jeg foretrækker at lave en god stor portion, når jeg laver bøf stroganoff og andre simreretter. Det gør jeg, fordi jeg fryser det ned i portioner. Så er det nemt at tage en portion op af fryseren hvis vi kommer sent hjem og har lyst til nem aftensmad.

Er du ligesom jeg, glad for gryderetter, vil jeg foreslå at du tager et kig på denne kalkun i peanutbutter og tomat sovs, eller hvad med en god butter chicken med ekstra grøntsager? Mulighederne er mange, det er bare at dykke ned i opskrifterne, og lave din favorit.

Bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål 1
Bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål 2
Bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål 3
Bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål 4

Bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål

5 fra 10 stemmer
Antal: 8 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse45 minutter
I alt1 time

Ingredienser

Bøf stroganoff

Kartoffelmos

Dertil

  • 60 g sprødstegt seranoskinke
  • frisk brøndkarse

Tilberedelse

Bøf stroganoff

  • Fjen skallen fra løg og hvidløg. Skær løgene i tynde både, og hviløget i små tern.
    Rens champignonerne for jord og skær enderne af. Skær derefter champignonerne i 4 dele.
    Skær enderne af enoki svampene.
  • Varm en stegepande godt op med en spsk. olivenolie. Brun kødet lidt ad gangen. Kom det i en stor gryde når det er brune.
  • Brun herefter løg, hvidløg og champignoner lidt ad gangen, kom det ned i gryden til kødet. Tilføj mere olie, hvis det er nødvendigt.
  • Når det hele er brunet af, kommer du lidt af vandet på stegepanden, for at få smagen med fra da du brunede kød og grøntsager. Kom vandet ned i gryden.
  • I gryden med kød, løg og champignoner kommes paprika, laurbærblade, tomatpure, vand og madlavningsfløde. Bring det i kog, og lad det simre i cirka 45 min. til kødet er helt mørt.
  • Smag sovsen til med salt og peber.
  • Lige inden servering kommer du enoki svampene ned i gryderetten. Server straks, med mos, seranoskinke og brøndkarse.

Kartoffelmos

  • Stræl kartoflerne, og skyld blomkålen grundigt. Skær begge dele i mindre stykker og kom det i en gryde med vand.
  • Kog kartoflerne og blomkålen uden salt, til det er helt mørt.
  • Hæld alt vandet fra, og mos det med en elpisker eller i en røremaskine.
  • Smag mosen til med frik fintrevet peberrod, salt og peber.

Noter

  • Retten er fryseegnet, og kan med fordel fryses i små bakker, med både mos og gryderet, så kan det nemt opvarmes i ovnen.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål

Hf 1+2: løg, hvidløg, brune champignoner, koncentreret tomatpure, enoki svampe, blomkål, peberrod, brøndkarse.
Hf 3: skært oksekød, serano skinke.
Hf 4: kartofler.
Fedt: madlavningsfløde 15%, olivenolie.
Smagsgiver / Gratis: paprika, laurbærblade, oksebuillon terning, .

Næringsindhold
Bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål
Indhold per portion
Kalorier (kcal) 406.37 Kalorier fra fedt 129
% Dagligt indtag*
Fedt 14.37g22%
Kulhydrater 36.62g12%
Fibre 8g33%
Sukker 2.6g3%
Protein 31.75g64%
* De daglige procent-værdier er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Jeg vurderer at du er ret fornuftigt dækket på grøntsager (hf 1+2), protein (hf 3) samt stivelse (hf 4). Dertil får du cirka 1 1/2 spsk. fedt. Du kan altså sagtens supplere med 1 1/2 spsk. pr. person, eller gemme fedtet til lidt mandler eller mørk chokolade til aftenkaffen.

Bøf stroganoff og kartoffelmos med blomkål 5
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments