2x Chiagrød med müsli

by Maria Silje-
2x-chiagroed-med-musli

Det har længe været populært at starte dagen med chiagrød. Det kan jeg virkelig godt forstå! Personligt er jeg ret tosset med det, og særligt når det er tilsat smag i form af kakao, bær, frugt eller andet lækkert.
Denne chiagrød er utroligt mættende, og jeg er mæt i 5 timers tid når jeg har spist den, det er en klar bonus.

 

Opskrift: 1 person

Chiagrød med kakao:
1 spsk chiafrø
1 dl kokosmælk
1 spsk fedtfattig kakaopulver fra urtekram
1 spsk fibersirup gold

 

Chiagrød med bær:
1 spsk chiafrø
1 dl kokosmælk
2 spsk blandede bær fra frost
1 spsk fibersirup gold

1/2 dl Müsli, fx denne granola

 

Fremgangsmåde:

Bland henholdsvis chiagrøden med kakao og chiagrøden med bær, sammen i hver deres skål.
Lad dem stå natten over i køleksabet.

Næste morgen, røres der rundt i begge skåle, er de for tykke så tilføj til vand.

Tag et glas og fordel lidt müsli i bunden af glasset. Ovenpå fordeler du chiagrøden med kakao, derefter et lag müsli, så chiagrøden med bær og til sidst resten af müslien.

 

Tip! Dette er en utrolig mættende morgenmad.

 


SENSE fordeling:
Ved denne portion er du dækker fuldt ind i hf4, fedt og mælk. Det anbefales at nøjes med 2 dl kokosmælk om dagen, istedet for de tilladte 3 dl mælkeprodukt, da kokosmælk er federe.
Du har plads til at spise 2 håndfulde grøntsager (hf1+2) og 1 håndfuld protein (hf3)

Hf4: bær, granola
Fedt: 2 spsk chiafrø, granola
Mælk: 2 dl kokosmælk
Smagsgiver / Gratis: 2 spsk fibersirup gold, fedtfattig kakaopulver


 

Hvis du har nogle spørgsmål, eller kommentarer til mine indlæg, finder du et kommentarfelt herunder. Jeg elsker når i deler jeres meninger og tanker med mig, og jeg er meget taknemmelig for at i tager jer tid til det.

Hvis du giver dig i kast med mine opskrifter, så brug endelig hashtagget #MariaSilje så jeg kan følge med hos dig, det er så hyggeligt.

Kærlig hilsen

Maria Silje

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »