Teriyaki spareribs med nudelsalat

by mariasilje-
teriyaki-spareribs-med-nudelsalat

// Sponsoreret

Jeg har normalt kun smagt Jensens spareribs med BBQ, og synes at de smager ganske udmærket. Men efter jeg lavede de her teriyaki spareribs, ved jeg godt, hvad jeg til en hver tid ville vælge igen. De smager virkelig fantastisk, og så er det rent faktisk reelt kød, og ikke bare ben med lidt tørt kød på. De er super saftige og smager bestemt af mere.

Dertil kommer, at smagen af teriyaki, er som skabt til de her spareribs. MUMS, siger jeg bare.

Jeg valgte, at lave en nudelsalat til, og det var en virkelig lækker kombination, istedet for almindelige ris. Opskriften finder du også i dette indlæg.

Det er en ret som tager lidt tid at forberede, fordi at kødet skal braisere og marinaden skal koges ind, men hvis det er gjort på forhånd er det altså helt perfekt til en solskinsdag med grille tændt.

 

Opskrift, 4 personer:

8 stk spareribs
250 ml Kikkoman Teriyaki Sauce with Toasted Sesame
4 dl hønsebouillon
2 løg
1 hvidløg
2 gulerødder
2 laurbærblade
1 tsk sorte peberkorn
4 stjerneanis
2 spsk ristede sesamfrø

Nudelsalat:
1 pakke risnudler
4 dl frosne edamamebønner
saft af 1 øko citron
4 spsk sesamfrø
2 spsk fibersirup gold
2 spsk Kikkoman økologisk soya
1 1/2 broccoli
1 lille spidskål

 

Fremgangsmåde:

Spareribs brunes let i en smule olie. Løg, hvidløg og gulerødder skæres i mindre stykker og tilsættes.
Teriyaki sauce, buillon, laurbærblade, peberkorn og stjerneanis tilsættes. Spareribs braiseres ved lav varme under låg i en time.

Kødet tages op, lagen siges fra og reduceres. Tilsæt eventuelt en spsk honning.

Kødet grilles indtil det er gennemvarmt imens det pensles med den reducerede marinade (stegesky og teriyakisauce). Spareribs drysses med ristede sesamfrø.

Spareribs serveres med en lækker nudelsalat, eller med klassisk grilltilbehør.

 

Nudelsalat:

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
Skyl broccoli, og skær buketterne i mundrette stykker.
Kom broccoli og edamame bønner i en skål, men kogende vand.
Skyl spidskål, og snit det fmeget fint.

I en lille skål blander du citronsaft, soya, fibersirup og sesam.

Når nudlerne er kogt færdigt, blander du alle ingredienserne i en skål.

 

Velbekomme.

 

Tip!
Flere spareribs kan braiseres ad gangen, og fryses, så de hurtigt er klar til en anden gang.
De kan også laves i ovnen.

 


SENSE fordeling:
Jeg vurdere at du får en rigtig fornuftig fordeling i forhold til alle håndfulde. Hvis du lyster kan du tage 1/2 hf ekstra grønt (hf1+2)

Hf1+2: løg, gulerødder, broccoli, spidskål
Hf3: Sparibs, edamamebønner
Hf4: risnudler
Fedt: sesamfrø, olie
Smagsgiver / Gratis: Teriyaki sauce, hønsebouillon, hvidløg, laurbærblade, sorte peberkorn, stjerneanis, fibersirup gold, citron, soya

 

mariasilje

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »