Sundt stjerneskud

by mariasilje-
sundt-stjerneskud

Stjerneskud smager skønt, men hvad godt er der egentlig i hvidt brød, panering af hvederasp og friture? Det smager da godt, men hvis vi kigger på hvad det egentlig gør ved os, så er der bestemt intet godt at hente der.

Jeg besluttede derfor at lave mit eget, sunde stjerneskud, og en bonus er, at det faktisk smager bedre end det traditionelle.

Opskrift (1 person)
2 små rødspættefileter (ikke paneret)
2 skiver spirebrød (det kan købes i superbest og findes i fryseboksen)
1/2 avocado
1 lille håndfuld babyspinat
1 æg
2 skiver agurk
1 lille håndfuld rejer
lidt hvide asparges (fra dåse)
1 spsk skyr
1/2 fed hvidløg
citron saft
salt og peber

Fremgangsmåde:
Rasp: Skær det ene stk spirebrød i mindre stykker, og rist det i ovnen til det er helt tørt, og gyldent. tag det ud af ovnen og lad det køle lidt af.
Når brød stykkerne er tørre og afkølet, blender du dem til rasp. (du kan sagtens opbevare det i en lufttætbeholder ligesom alm rasp.)

Fiskefilet: Du kan vælge om du er til stjerneskud med 1 kogt fisk og 1 stegt fisk, eller om du ligesom mig, ikke er til den kogte og derfor hellere vil have 2 stegte fiskefileter.
Den/de fisk som skal steges vendes i æg, som du har pisket med en gaffel, og dernæst i din hjemmelavede rasp, krydret med salt og peber. Du steger dem på en varm pande med lidt god olivenolie, til de er gyldne på begge sider.

Guagamole: Tag avocadoen op i en skål og mos den med en gaffel. Tilsæt skyr, hvidløg, salt, peber og lidt citron og smag til.

Alle herlighederne anrettes på et stykke ristet spirebrød, og lidt citron saft.

mariasilje

3 Comments

  1. Camille MILK

    Hvor ser det dog lækkert ud 🙂

    Kh Camille MILK

    10 . feb . 2015
    • mariasilje

      Tak (:

      22 . feb . 2015
  2. mariasilje

    dejligt at høre!

    22 . feb . 2015

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »