Annonce

Koldhævede grovboller med havregryn og solsikkekerner

Koldhævede grovboller

Nemme og lækre koldehævede grovboller med havregryn og solsikkekerner. Svampede og sprøde, på en og samme tid.

Der findes ikke ret mange ting, som kan måle sig med nybagte morgenboller. I hvert fald ikke hvis du spørger mig. Duften af lune koldhævede grovboller, der spreder sig i hjemmet, og vækker familien, er noget, helt for sig.

Jeg elsker svampede grovboller, med en god ost og appelsinmarmelade eller jordbær-rabarber kompot. Sammen med god kom kaffe eller the, er det den perfekte start på dagen.

Jeg bager også gerne disse grovboller når jeg skal lave lækre grove sandwich til madpakken. Jeg elsker en god sandwich med æg og rejer, eller en sandwich med cremet hummus og avocado, det er virkelig også lækkert.

Koldhævede grovboller

Koldhævede grovboller med havregryn og solsikkekerner

4,43 fra 14 stemmer
Antal: 12 boller

Ingredienser

  • 6 dl koldt vand
  • 15 g gær
  • 3,5 dl hvedemel*
  • 5 dl grahamsmel*
  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1 dl solsikke kerner * (gem 1/2 dl til at drysse oven på bollerne)
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk honning*

Tilberedelse

  • Om aften: Smuldr gæren i en stor skål, og tilsæt vand, salt og honning, rør rundt til gøren er opløst.
  • Tilføj grahamsmel, havreryn og solsikkekerner, og rør dejen sammen. Tilføj hvedemel, og rør dejen grundigt sammen.
  • Dæk skålen med staniol, eller med husholdningsfilm, og stil den i køleskabet natten over.
  • Om morgen: Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og tag dejen op med en spiseske og fordel den jævnt på bagepladen. Pensl bollerne med vand, og drys med solsikkekerner.
  • Bag bollerne i 15 minutter. Nyd dem med en god kop kaffe og dit yndlings pålæg.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af koldhævede grovboller

Hf 1+2: intet.
Hf 3: intet.
Hf 4: hvedemel, grahamsmel, grovvalsede havregryn.
Fedt: solsikkekerner.
Smagsgiver / Gratis: salt, honning.

Hvor mange koldhævede grovboller kan du spise?

Jeg ville tælle én grovbolle som en hel håndfuld stivelse (hf 4) og en halv spiseskefuld fedt, på grund af solsikkekernerne.

Hvad kan du spise ved siden af?

For en fornuftig og fyldt spisekasse efter sense principperne, kan du supplerer med to håndfulde grøntsager (hf 1+2), en håndfuld protein (hf 3) samt op til 2,5 spsk fedt.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
12 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments