Annonce

Grillet torsk med hyldeblomst

Grillet torsk med hyldeblomst

Saftig grillet torsk med hyldeblomst, citron og dild. En virkelig dejlig sommerret, serveret med nye kartofler og en grønt salat i sommersolen, bliver det simpelthen bare ikke bedre.

Der er ingen tvivl om, at jeg er en fiskepige. Jeg vælger gerne fisk frem for en rød bøf. Bøffen siger mig simpelthen ikke noget, og jeg elsker alle de lækre muligheder der er med fisken.

En af mine favoritter er grillet fisk, og meget gerne denne torsk med hyldeblomst. Det smager helt fantastisk, og hyldeblomst saften klæder den milde torsk så godt.

Jeg er også rigtig glad for ovnbagt laks med røget paprika, og denne skønne mørksej i tomatsovs. Er du lige så glad for fisk som jeg, så prøv dem.

Grillet torsk med hyldeblomst 1
Grillet torsk med hyldeblomst

Grillet torsk med hyldeblomst

5 fra 6 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 1 hel side torsk (eller ca. 600g filetter)
  • 25 gram smør
  • 2 spsk koncentreret hyldeblomstsaft (ekstra til servering)
  • 4 halve skiver øko citron
  • dild
  • salt og peber

Tilberedelse

  • Læg et stykke staniol på køkkenbordet, oven på lægges et stykke bagepapir, begge dele skal være stort nok til at kunne lukkes omkring fisken, som en pakke. Læg torsken oven på bagepapiret.
  • Oven på fisken lægges skiver af smør, og citron.
  • Hæld derefter hyldeblomst saften ovenpå fisken, drys med salt og peber, og fordel dild oven på.
  • Luk bagepapir og staniol omkring torsken, så du laver en lukket pakke.
  • Læg pakken på grillen (eller i ovnen, ved 200 grader) i 12-15 minutter. Tilberednings tiden kan variere, alt efter om du har brugt en hel side, eller mindre stykker.
  • Åben fiskepakken, og servér den grillet torsk sammen med en lille kande med hyldeblomstsaft, en lækker salat, og evt kartofler vendt i dild.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af grillet torsk med hyldeblomst

Hf 1+2: intet.
Hf 3: torsk.
Hf 4: intet.
Fedt: smør.
Smagsgiver / Gratis: hyldeblomst saft, øko citron, dild, salt og peber.

Næringsindhold
Grillet torsk med hyldeblomst
Indhold per portion
Kalorier (kcal) 222.25 Kalorier fra fedt 59
% Dagligt indtag*
Fedt 6.5g10%
Kulhydrater 4.5g2%
Fibre 0.25g1%
Sukker 3.25g4%
Protein 34.75g70%
* De daglige procent-værdier er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Hvor meget grillet torsk kan du spise?

Spiser du en fjerdedel af denne grillede torsk med hyldeblomst kan du tælle det som en hel håndfuld protein (hf 3) og en spiseskefuld fedt.

Hvad kan du spise ved siden af?

For ende ende ud med en fyldt spisekasse efter sense principperne, kan du selv supplere med to håndfulde grøntsager (hf 1+2), en håndfuld stivelse (hf 4) og op til to spiseskefulde fedt.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments