Annonce

Djævleæg med urter

Djævleæg med urter

Smukke og lækre djævleæg med urter gør sig vanvittig fint på påskebordet. Der må de nemlig gerne være ekstra festlige og smagfulde. Og familie og venner vil altså blive imponeret når du hiver dem frem.

Du kan variere dem i det uendelige, men jeg har valgt at lave en ret klassisk og lidt nordiskinspireret version. da jeg bestemt ikke er til spicy mad. Hvis du er glad for de stærke smage, så kan du prøve at tilføje cayennepeber, det skulle eftersigende smage rigtig godt.

Find flere gode ideer til påskebordet her.

Få opskriften på djævleæg her:

Djævleæg med urter

Djævleæg med urter

4,55 fra 11 stemmer
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 6 æg (hårdkogte)
  • 50 g mayonaise
  • 1 potte purløg
  • 1 potte dild
  • ¼ tsk karry
  • 75 g cremefraiche 18%
  • 12 rejer
  • lidt sorte kaviar
  • salt og peber

Tilberedelse

  • Pil æggene, og halvér dem. Fjern æggeblommen og kom den op i en skål.
  • Rør æggeblommen med mayonaise, cremefraiche, karry, salt og peber.
  • Hak dild og purløg fint, og rør det i æggemassen.
  • Kom æggemassen i en sprøjtepose (eller en frysepose hvor du klipper hul i hjørnet) og fordel det i de halve æg.
  • Pynt æggene med en smule sort kaviar, 1 reje og lidt purløg.
Fik du lavet opskriften?Så ville jeg elske at høre hvordan det gik! Skriv en kommentar her på bloggen, eller tag @mariasilje på instagram.

Sense håndfuldsfordeling af djævleæg med urter

Hf1+2: purløg, dild.
Hf3: æg, rejer, ‘kaviar’.
Fedt: mayonaise, cremefraiche 18%.
Smagsgiver / Gratis: karry.

Næringsindhold
Djævleæg med urter
Indhold per portion
Kalorier (kcal) 88.08 Kalorier fra fedt 66
% Dagligt indtag*
Fedt 7.33g11%
Kulhydrater 0.91g0%
Fibre 0.16g1%
Sukker 0.5g1%
Protein 4.66g9%
* De daglige procent-værdier er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Hvor mange djævleæg kan du spise?

Det vil være ganske fornuftigt at spise 4 halve æg. Dem ville jeg tælle som en hel håndfuld protein (hf 3) og 3 spiseksefulde fedt.

Hvad bør du spise ved siden af?

For en fyldt spisekasse efter sense principperne er det en god ide at suppler med to håndfulde grøntsager (hf 1+2) og en håndfuld stivelse (hf 4).

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
1 Comment
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments